Ishockeyskolen

Velkommen til ishockeyskole i Silkeborg ishockeyklub
Silkeborg ishockey afholder ishockeyskole, hver lørdag formiddag.
En formiddag, hvor børn har mulighed for at prøve kræfter med ishockeysporten.
Udstyr lånes, der står garvede ishockeyfolk klar til at guide og vejlede både udenfor og på isen. Og det hele er helt uforpligtende.
Vi går på is 10:00. Kom gerne 30 min. før vi går i gang, så vi kan hjælpe dit barn med at finde det helt rigtige udstyr.
Ishockeyskolen er for børn i alderen 3-10 år. Du starter med de første par måneder, at låne udstyr helt gratis, indtil du har fundet ud af om ishockey er noget for dig.
Er dit barn ikke helt sikker på skøjterne, er du som forældre meget velkommen til at låne skøjter og gå med på isen.
Det primære fokus på ishockeyskolen er sjov og leg og vi gør dit barn fortroligt med det at løbe på skøjter.
God idé at tage en cykelhjelm med de første gange.
Når du starter betaler du kr. 250. Det giver dig adgang til at komme på løveskolen, indtil du er klar til at komme op på enten U7 eller U9. Det er du typisk efter 2-3 måneder på ishockeyskolen. Starter du allerede som 2-3 årig, går der naturligvis lidt tid, inden du er klar til U-hold.
Skøjteskolen er et trygt udgangspunkt, for den videre udvikling og vores dygtige trænere kommer og taler med dig som forældre, når vi skønner, at barnet er klar til at komme op til sine første U-holds træninger.
Tilmeld dit barn under tilmelding og vi er allerede igang med at udvikle den næste ishockey spiller.
Er du ny ishockey forældre, så er der mange nyttige tips og tricks at finde på Danmarks Ishockey Unions hjemmeside: http://nytilishockey.dk/ny-til-ishockey/
Vi glæder os til at byde hele jeres familie velkommen ind i vores ishockey familie.
Silkeborg Ishockey, Århusvej 45, 8600 Silkeborg
En del af Silkeborg Skøjteløberforening af 1896